top of page

FOREDRAG & DEBAT

Fotografi: Museet for søfart 

Fotografi: Nordatlantisk Brygge

Foredrag og debat
Ønsker du eller din organisation en oplægsholder eller debattør med viden om Kalaallit Nunaat/Grønland og Arktis?

​Jeg holder foredrag og deltager i debatter om blandt andet identitet, historie i Kalaallit Nunaat/Grønland, kolonihistorie, repræsentation, etik, kulturarv og relationen mellem Danmark og Kalaallit Nunaat/Grønland.​

Emnerne er brede og tilpasses altid den konkrete sammenhæng. Kontakt mig gerne, så finder vi den rette vinkel og form til jeres arrangement.

Booking

Alle opgaver tilpasses den konkrete kontekst.
Kontakt mig for en dialog om indhold og pris.

 

Vejledende priser

Offentlige foredrag: 7.000–10.000 kr. + moms afhængigt af arrangementets omfang og publikum.

Interne foredrag (evt. workshops): 5.000–7.000 kr. + moms afhængigt af varighed, format og antal deltagere.

Transport og eventuel overnatning afregnes separat.

.

Faste foredrag

Jeg tilbyder desuden 5 færdigudviklede foredrag:
 

Arnarulunnguaq – kvinden der blev født to gange
En fortælling om nærdødsoplevelse, kvindehåndværkets betydning og mødet mellem inuit og vestlige forståelser. Foredraget sætter fokus på Arnarulunnguaqs rolle i grønlandsk, dansk og global polarhistorie.

 

Qavigaarsuaq Miteq – manden der nåede det hele i sidste sekund
En historie om kærlighed, ekspeditionslivet og livet efter ekspeditionen, hvor modernisering og amerikansk tilstedeværelse i Kalaallit Nunaat/Grønland påvirker polarheltens liv.

 

Arnarulunnguaq og Qavigaarsuaq – to inughuit på den 5. Thule-ekspedition
Et foredrag om to centrale, men ofte oversete personer i fortællingen om den 5. Thule-ekspedition – med fokus på ekspeditionslivet, afgørende øjeblikke og deres eftermæle.

Fra tokenisering til reel inddragelse - Om repræsentation, magt og ansvar

Hvordan arbejder vi med repræsentation uden at ende i symbolsk inklusion? Med afsæt i erfaringer fra kulturarv, undervisning og samarbejde på tværs af kulturer sætter foredraget fokus på tokenisering, greenwashing, magt og ansvar – og på, hvordan vi kan skabe mere meningsfuld og reel inddragelse.

Kalaallit Nunaat/Grønlands historie

Et foredrag om Kalaallit Nunaat/Grønlands historie fortalt fra et grønlandsk perspektiv. Gennem fortællinger om mennesker, samfund, kulturmøder, kolonitid, modernisering og selvstyre følger vi udviklingen fra de tidligste inuitkulturer til nutidens Kalaallit Nunaat/Grønland.

Foredraget kan tilpasses med særligt fokus på udvalgte historiske perioder, personer
eller temaer efter målgruppe og interesse.


 

Foredragene kan afholdes som de er eller tilpasses den konkrete målgruppe og sammenhæng.

​​

  • Facebook
  • LinkedIn
  • Instagram
bottom of page